Siden Ruslands annektering af Krim og frem til eskaleringen af krigen i Ukraine i dag, er antallet af veteraner i landet steget til over 1,2 millioner. Ministry of Veteran Affairs Ukraine forventer, at tallet vil nå over 4 millioner, når krigen er slut.

Det er klart for alle, at krig medfører mange udfordringer og følgeskader for soldater og veteraner. Derfor er spørgsmålet ikke, om der skal gøres en indsats, men snarere hvilken indsats vi som civilsamfund kan gøre sammen.

Udover de fysiske skader soldater og veteraner risikerer at få i krig, kan der også opstå problemer med deres mentale helbred. Problemerne kan vise sig i form af PTSD, depression, angst og øget aggressiv adfærd. De programmer, vi udvikler, er særligt målrettet arbejdet med at støtte reintegration af veteraner, der lider af følgeskaderne eller er i risiko for at få dem.

I dag finder mindre programmer for soldater og veteraner sted i lokale YMCA’s, så der er et grundlag og netværk man kan tage udgangspunkt i. Én af disse lokale organisationer er YMCA Lviv, som allerede har opnået god erfaring med deres veteranfokuserede programmer. Med en relativt stabil placering i det vestlige Ukraine, succesfulde programmer og eksisterende samarbejde med bl.a. KFUM og KFUK Aarhus, udgør de et ideelt udgangspunkt for et pilotprojekt.

Lanceringen af initiativet, og det arbejde det involverer, er baseret på følgende nøgleantagelser:

  • Som en civilsamfundsorganisation skal vi udvikle vores rolle sammen med lokale og statslige myndigheder, private virksomheder og andre civilsamfundsorganisationer.
  • Der er behov for at skabe rekreative programmer, der adresserer soldaters mentale helbred i Ukraine efter deres deltagelse i krig.
  • Der er behov for at støtte familier med veteraner.
  • Vi kan udnytte og udvikle YMCA Lvivs setup (administration, personale, netværk og viden) i en opstartsperiode.
  • Vi kan bruge erfaringerne, indsatsen og tilgangen fra KFUM’s Soldatermission i Danmark som rettesnor for arbejdet i Ukraine.
  • Vi antager, at veteranorganisationer i Danmark har interesse i at støtte arbejdet, men har brug for et udgangspunkt. Her kan vi være en hjælpende partner, der fungerer som bindeled og skabe gensidigt gavn.
  • Fordi Ukraine stadig er i krig, ændrer situationen og behovene sig hurtigt – og derfor er langsigtet planlægning vanskelig og kræver konstant tilpasning, for at bevare metoderne til at opnå indsigt.

Sammen med partnerorganisationer kan vi gøre en forskel for soldater og veteraner samt deres familier, hvis vi samarbejder og skaber en professionel platform for fundraising, viden og koordinering.

(Klik for at forstørre)

  • Der er aktuelt mere end 1.200.000 veteraner i Ukraine.
  • ‘Ministry of Veterans Affairs of Ukraine’ har estimeret at antallet vil stige til over 4.000.000 når krigen afsluttes.

Veteran Projektkoordinator

CEO for YMCA Lviv

Projektleder KFUM’s Soldatermission

Spørgsmål & Svar

YMCA Lviv blev, i sin nuværende form, etableret i 2016. I 2022, under de første måneder af krigen, prioriterede organisationen at give husly og støtte til internt fordrevne unge aktivister, styrke psykologisk rehabilitering og frivilligt arbejde. De etablerede et frivilligcenter og en café, hjalp internt fordrevne personer (IDP’er) og organiserede humanitær nødhjælp i ni lokalsamfund i de befriede områder. De omstillede altså hurtigt deres fokus fra uddannelse til at reagere hurtigt på, og de samarbejdede med danske partnere for at rejse midler til programmer med vægt på kunstterapi og social støtte til unge aktivister.

YMCA Lviv er unik i deres indsats og arbejde med soldater og veteraner, og har tilstræbt at imødekomme deres specifikke behov sammen med behovene hos IDP’er. Da de ikke ejer egne lokaler, er de afhængige af lejemål og partnerskaber, og de er nødt til konstant at indsamle midler for at drive deres projekter og aktiviteter. Mere viden om deres initiativer kan findes på deres hjemmeside.

Ved at starte med et pilotprojekt, kan vi udvikle en metodologi baseret på erfaringerne fra YMCA Lviv. Efterfølgende kan vi skalere op indsatsen op og udvide den til resten af landet ved at involvere andre YMCA’er i Ukraine. Ideelt set, vil det sikre at der findes støtte til veteraner over hele landet.

De nuværende indsatser og erfaringer fra YMCA Lviv’s veteranarbejde udgør et ideelt grundlag, der kan bygges videre på, for at etablere et bredere støttenetværk for ukrainske veteraner.

For at lykkes, kræver projektet dog international støtte, samt en organiserende struktur, der kan facilitere og levere stressourcer.

Med en relativt stabil position i den vestlige del af Ukraine og flere vellykkede veteranfokuserede programmer, er YMCA Lviv et godt udgangspunkt for et pilotprojekt. Deres personale og frivillige besidder praktisk erfaring og viden, som kan udbygges. Ved at udnytte YMCA Lviv’s opsætning som grundlag for pilotprojektet, kan deres erfaring og nye indsigter tjene som springbræt for at skalere initiativet op, og dække andre områder i Ukraine.

Derudover har YMCA Lviv samarbejdserfaring med velkendte internationale organisationer som UN Women, UN Women’s Peace and Humanitarian Aid Fund, The International Renaissance Foundation, Malteser International og ministerier i Ukraine.

Med flere etablerede soldaterhjem over hele landet, er erfaringen fra danske civilsamfundsorganisationer som KFUM’s Soldatermission en uvurderlig ressource, når det gælder om at etablere lignende indsatser for veteraner i Ukraine. Med hjælp fra danske CSO’er, kan vi udvikle konceptet for veteranprogrammer og ‘veteranhjem’ ved at trække på deres viden og tilpasse det til det ukrainske samfund.

Der er behov for støtte fra internationale organisationer, da lokale organisationers indsatser i Ukraine i høj grad påvirkes af krigen.

Danske civilsamfundsorganisationer, som KFUM’s Soldatermission, spiller derfor en afgørende rolle som frontløbere for international støtte i arbejdet med at etablere støtteprogrammer for veteraner i Ukraine.

Ifølge ukrainsk lovgivning defineres en veteran som en “person, der har deltaget i den russisk-ukrainske krig og fået status som deltager i militære operationer.”

Der er flere måder, du kan hjælpe på, afhængigt af din situation:

  • Hvis du som individ vil hjælpe, kan du donere penge, tøj eller andre ressourcer til brug i soldaterhjem, eller tilmelde dig som frivillig.
  • Hvis du repræsenterer en virksomhed eller en organisation, kan du støtte ved at booke en foredragsholder gennem os, donere penge, udstyr, produkter, gaver eller andre ressourcer.

Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan hjælpe.

Et ‘veteranhjem’ er som et andet hjem for veteraner og medlemmer af forsvaret i aktiv tjeneste, hvor deres familier også er velkomne. Det drives typisk af frivillige, og er et sted fyldt med rekreative aktiviteter og rehabiliteringsprogrammer.

Konceptet er især kendt fra Danmark, hvor danske veteraner og soldater i aktiv tjeneste har nydt godt af de rekreative rammer og arrangementer i der findes i de danske ‘soldaterhjem’.

At arbejde som CSO, i et land påvirket af en igangværende krig medfører store udfordringer. Det gør især langsigtet planlægning udfordrende. Vi gør dog vores bedste for at tilpasse os situationen, som den udvikler sig, og fokuserer, på det vi kan gøre her og nu. For nu har vi vurderet, at den bedste tilgang er at arbejde med kortsigtede mål, såsom pilotprojektet, med vores langsigtede mål in mente.