I dag, når en alarm går, mens YMCA Lviv afholder aktiviteter for familier og børn, kan personalet og deltagerne nå et beskyttelsesrum i kælderen af deres nuværende faciliteter.
Når Rusland lancerer et luftangreb, er det endelige nedslagspunkt for ballistiske raketter uforudsigeligt. Derfor er beskyttelsesrum i Lviv såvel som andre byer i den vestlige del af landet absolut nødvendige. Alarmen ringer ofte 3-5 gange om dagen, hvilket betyder, at familierne og børnene, der deltager i aktiviteterne, må skjule sig i beskyttelsesrum i flere timer.
Da det er blevet en del af hverdagen i Ukraine, er YMCA Lvivs nuværende behov at få beskyttelsesrummet sat i stand, så aktiviteter kan fortsætte, mens man tager ly, hvilket skaber en følelse af komfort og sikkerhed for de børn og deres familier, der er stærkt påvirket, men forsøger at tilpasse sig situationen omkring dem.
Derfor er et af vores mål at gøre beskyttelsesrummets rammer rolige og venlige, mens familierne søger ly, fx ved at male væggene og placere beroligende genstande for at skabe en afslappende atmosfære.

